Efter 22 års sagsbehandling er det stadig ikke lykkedes danske myndigheder at overbevise domstolene om, at det vil være sikkert at udlevere Niels Holck til en retssag i Indien om en våbennedkastning, som foregik i 1995.
I et markant nederlag for Justitsministeriet og Rigsadvokaten har Retten i Hillerød torsdag sagt nej til at udlevere Niels Holck:
»A (Niels Holck, red.) skal ikke udleveres til strafforfølgning i Indien på baggrund af den nye udleveringsanmodning. Retten lagde herved vægt på bl.a., at udlevering af A til strafforfølgning i Indien, trods de yderligere diplomatiske garantier, vil være i strid med udleveringslovens § 6, stk. 2, da der er en reel risiko for, at A i Indien vil blive udsat for en behandling, som strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3«.
Dermed hælder Retten i Hillerød Rigsadvokatens beslutning om at udlevere Niels Holck til Indien ned ad brættet med præcis samme begrundelse, som fik samme byret samt Østre Landsret til at afvise udvisningen i henholdsvis 2010 og 2011.
Afvisningen vil med sikkerhed blive kæret til Østre Landsret.
»Afgørelsen flugter jo fuldstændig med afvisningerne i 2010 og 2011, så jeg har svært ved at se, hvorfor vi skulle igennem det her igen«, siger Niels Holck, umiddelbart efter at han har modtaget rettens afgørelse.
Han ser frem til, at sagen går videre til Østre Landsret – og muligt helt til Højesteret.
»Det er rigtigt at få en endelig afgørelse på den her sag – det skulle man have sørget for allerede i 2011«, siger Niels Holck.
Anklagemyndigheden ønsker ikke umiddelbart at kommentere afgørelsen.
Fire tons våben og ammunition
Afgørelsen fra Hillerød er begyndelsen på sidste akt i en sag, som foreløbig har stået på i 29 år. Den har sat rekorder i langsom sagsbehandling, bragt Danmark i en langvarig og kostbar konflikt med verdens mest folkerige nation – og været en konstant truende baggrundsmusik i næsten halvdelen af den i dag 62 år gamle hovedpersons liv.
Han var selv ude om det: På sin 34-års fødselsdag, 17. december 1995, befandt Niels Holck sig i et russiskbygget Antonov 26 transportfly, som kastede mere end fire tons våben og ammunition ned over den indiske delstat Vestbengalen.
Aktionen blev opdaget, og fem russiske og en britisk statsborger blev anholdt. Niels Holck, som havde iværksat og finansieret hele operationen, slap væk og flygtede til Danmark i begyndelsen af 1996. Væk, men ikke glemt: ’Purulia Arms Drop’, som våbennedkastningen blev kendt som, og Kim Davy, som var det falske navn, Niels Holck dengang brugte, har trukket store overskrifter i Indien lige siden.
Og lige siden har indiske myndigheder arbejdet på først at finde ud af, hvor Niels Holck befandt sig, og dernæst at få ham udleveret fra Danmark, så kan kunne blive stillet for en domstol i Kolkata i Vestbengalen.
Syv års sagsbehandling
I december 2002 sendte Indien for første gang en begæring til den danske regering om at få Niels Holck udleveret. Brevet kom til Udenrigsministeriet og blev sendt videre til Lene Espersen (K) i Justitsministeriet.
Så gik der lang tid.
Ingen af parterne havde tilsyneladende travlt. Der kunne både i Indien og i Danmark gå mere end et år, fra et brev var modtaget, til det blev besvaret, viser Politikens indblik i sagen. Men efter mere end syv år, 9. april 2010, var justitsministeren, som nu hed Lars Barfoed (K), klar med en beslutning: Regeringen var parat til at udlevere Niels Holck til Indien, så han kunne blive stillet for retten for våbennedkastningen.
Holck blev anholdt og fængslet, sat på fri fod igen uden pas og med meldepligt hos politiet. Han var ikke indstillet på at lade sig udlevere – »det vil være en dødsdom«, sagde han. Nu var det op til Retten i Hillerød at tage stilling. Det blev et nej til Lars Barfoed: Dommeren i Hillerød var ikke overbevist om, at de garantier, den danske regering havde fået fra Indien, var nok til at sikre, at Niels Holck ikke blev udsat for mishandling, tortur eller det, der er værre.
Det var og blev omdrejningspunktet for sagen, også da den i 2011 gik videre til Østre Landsret, som under indtryk af sagens betydning og bevågenhed satte fem landsdommere mod de sædvanlige tre til at bedømme sagen.
»Systematisk brug af tortur«
Niels Holcks advokat havde talrige juridiske indvendinger mod lovligheden i at udlevere Niels Holck, men de blev i det store og hele fejet til side af landsretten. Men konklusionen blev den samme som i Hillerød året før:
Garantierne fra Indien var ikke nok, når »der i Indien fortsat er udbredt og systematisk brug af tortur (...) af personer i politiets og fængslernes varetægt samt alvorlige problemer med drab og dødsfald«, lød de fem landsdommeres afvisning af justitsministerens beslutning om at udlevere Niels Holck.
Både i Hillerød og i Østre Landsret blev retssagen fulgt af udsendte repræsentanter for den indiske efterretningstjeneste, CBI, som konfererede med anklagerne og venligt svarede på spørgsmål fra journalister i pauserne. Efter afvisningen i landsretten var de indiske udsendinges reaktion, at nu måtte sagen prøves ved den øverste instans, Højesteret.
Anklageren, vicestatsadvokat Jørgen Jensen, lovede ikke noget på forhånd:
»Nu skal vi diskutere det med Rigsadvokaten, og måske Justitsministeriet, før vi træffer afgørelse,« sagde han.
Danmark lagt på is
Men sagen var slut. Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen besluttede, at der ikke var behov for at høre Højesteret. Fem enige dommere i Østre Landsret var nået frem til præcis samme afgørelse som byretten.
»På den baggrund mener jeg ikke, at sagen har en sådan principiel karakter, at der er grundlag for at søge den indbragt for Højesteret«, sagde rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.
Juraen var ikke til at skyde igennem, men politisk skabte Rigsadvokatens beslutning store problemer, da Indien lagde alle forbindelser til Danmark på is. Et år senere, i juli 2012, erkendte Villy Søvndal (SF), som i mellemtiden var blevet udenrigsminister, indirekte, at det var en fejl, at sagen om Niels Holcks udlevering til Indien ikke var prøvet i Højesteret, og at regeringen havde ønsket det anderledes:
»Den danske regering kan ikke omgøre Rigsadvokatens afgørelse fra juli sidste år om ikke at retsforfølge Niels Holck yderligere. Alle muligheder har været afsøgt«, sagde Søvndal i en pressemeddelelse.
Indien er med 1,4 milliarder indbyggere og betydelig økonomisk vækst et marked, som danske virksomheder meget nødig vil være afskåret fra. Skiftende danske regeringer brugte mange kræfter på at genoprette forholdet til Indien, og i december 2016 kom der fra Indien en ny begæring om udlevering af Niels Holck, nu med en understregning af, at Indien om nødvendigt ønsker, at sagen skal gå hele vejen til Højesteret.
»Holcksagen kører i sit eget spor«
Igen gik der lang tid med sagsbehandlingen, men siden Indiens første ansøgning i 2002 var beslutningen flyttet fra Justitsministeriet til Rigsadvokaten, så afgørelsen – i hvert fald formelt – ikke var en politisk beslutning. Dermed kunne skiftende danske stats- og udenrigsministre, når de mødtes med indiske kolleger, pointere, at sagen om udlevering af Niels Holck kørte i sit eget spor, mens ministrene talte om samarbejde mellem landene.
Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, PET og politiet har undervejs rådgivet indiske myndigheder om, hvordan de under en retssag i Indien kan skabe forhold for Niels Holck, som kan overbevise danske domstole om, at Holck ikke risikerer at blive mishandlet, tortureret eller ligefrem dræbt, mens en retssag mod ham foregår. Efter mere end seks års sagsbehandling mente rigsadvokat Jan Reckendorff, at sagen var klar. 23. juni 2023 indstillede han til Retten i Hillerød, at Niels Holck skal udleveres til Indien.
Næsten alt er som i 2011
Selv om Rigsadvokaten brugte mere end seks år på at forberede den nye beslutning om udlevering af Niels Holck, så domstolene kunne overbevises om, at der vil være styr på Niels Holcks sikkerhed, hvis han udleveres til Indien, har det tilsyneladende kun ændret meget lidt, viser den 150 sider lange afgørelse fra Retten i Hillerød.
»Det må lægges til grund, at der ikke er sket nævneværdige ændringer af forholdene siden landsrettens kendelse af 30. juni 2011 for så vidt angår ’udbredt og systematisk brug af tortur’, ’umenneskelig eller nedværdigende behandling af personer i politiets og fængslernes varetægt’, ’alvorlige problemer med drab og dødsfald blandt sådanne personer’ og ’overfyldte fængsler med utilstrækkelig mad og medicinsk behandling’«, fremgår det af kendelsen.
Og retten konkluderer, at de sikkerhedsprocedurer, de danske og indiske myndigheder har aftalt for Niels Holck, ikke er tilstrækkelige til at beskytte ham.
fortsæt med at læse
