Når den ene siger A, siger den anden B. Når den ene taler om pension, om Arne, om værdig alderdom, taler den anden om flere daginstitutionspladser, kræver en ny folkeskoleaftale og ungdomsuddannelser uden øgede adgangskrav.
Weekendens socialdemokratiske kongres i Aalborg og det radikale landsmøde i Nyborg viser på alle punkter, hvor langt de to partier, der engang var så tæt, står fra hinanden. Ikke, at de aldrig kommer til at arbejde sammen igen, det kan da godt være. Det er bare ikke lige nu.




























