Fra sit rækkehus i Holbæk kan Hassan Chour følge bombardementerne af sit hjemland på tv. Det fylder ham med vrede, frustration og vækker minder fra hans barndom.

Hassan Chour holder vejret og følger dækningen af Libanon

Hassan Chour var selv barn under borgerkrigen og den israelske besættelse i Libanon i 1980'erne. Nu ser han libanesiske børn, som oplever det samme. »Jeg bliver vred, frustreret og opgivende. Jeg synes, at det er unfair. Det føles som at råbe gennem vand«. Foto: Mads Nissen
Hassan Chour var selv barn under borgerkrigen og den israelske besættelse i Libanon i 1980'erne. Nu ser han libanesiske børn, som oplever det samme. »Jeg bliver vred, frustreret og opgivende. Jeg synes, at det er unfair. Det føles som at råbe gennem vand«. Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
07:41

Han bærer Libanon i ikke bare sit hjerte, fordi det var det hjemland, han flygtede fra. Han bærer det også i sin krop, for den husker tiden, hvor han var krigsbarn.

44-årige Hassan Chour følger bombardementerne af Libanon på sit tv i rækkehuset i Holbæk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her