For nylig dukkede en ung og fortvivlet kvinde op i Politikens reception. Hun arbejder et andet sted i huset og bad om hjælp til at få sin historie ud i verden. Hun forsøgte at fortælle, men efterhånden som hun fortalte, begyndte hun at græde. Hendes serbiske mand skal udvises her i november. Sammen har de en dreng på halvandet år.
»Jeg mister min mand. Min søn mister sin far. Jeg arbejder om dagen, og han arbejder om natten. Hvordan skal jeg beholde mit arbejde, hvis han ikke er der til at hjælpe mig med vores dreng«?