Tatoveringen under venstre kraveben har Eva Tind fået på en af sine rejser i Seoul. Det er en blomst uden navn i vandfarve-stil.  Foto: Cecilie Rolvung

Eva Tind blev frarøvet sin hjemstavn, da hun blev adopteret fra Korea til Danmark. Ud over at det er en krænkelse af menneskerettighederne, mener den 50-årige forfatter også, at man har brug for sit ophav for at blive sig selv. Faktisk, siger hun, kan det være livsfarligt at miste forbindelsen til det sted, man kommer fra.

»Hvorfor skal man være taknemmelig over, at hele ens ophav er blevet taget fra en?«

Tatoveringen under venstre kraveben har Eva Tind fået på en af sine rejser i Seoul. Det er en blomst uden navn i vandfarve-stil. Foto: Cecilie Rolvung
Lyt til artiklenLæst op af Emilie Stein
11:43

Nam Sook var 13 måneder, da hun en forårsdag i 1975 landede i Københavns Lufthavn med 10 andre børn fra Korea.

Ved ankomsten fik hun både nye forældre og et nyt navn: Eva Tind. Langsomt holdte hun op med at skrige på sin oma, sin koreanske mor.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her