Om en uge mister Stojan sin far, og hans mor, Carolayne Feliciano, mister sin mand. For selv om serbiske Milan Vasilic har barn og fast arbejde i Danmark, og til trods for, at brasilianske Carolayne på 26 år har været i Danmark, siden hun var 12 år, er det ikke nok. Milan er udvist til Serbien.
Sagen hører til i den kategori af sager, som Politiken har skrevet om de seneste år. Alle har det til fælles, at de beskriver et sæt af love, der rammer mennesker, som reglerne ikke var beregnet til at ramme.


























