Det var Finansministeriet, der i januar 2023 ønskede og konkret foreslog, at Folketinget fik oplyst, at en aftale om at indkøbe to våbensystemer fra den israelske våbenleverandør Elbit, skulle underskrives »inden udgangen af januar«. Oplysningen, der blev givet i et aktstykke, var fejlagtig.
Det fremgår af den advokatundersøgelse, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle har udarbejdet. Oplysningen får flere partier i Folketinget til at skærpe deres krav om at få foretaget en grundig undersøgelse af sagen.