Tre mænd blev fredag i Højesteret dømt for at have fremsat trusler mod statsminister Mette Frederiksen (S) under en demonstration mod regeringens coronapolitik. Under demonstrationen ved Forum på Frederiksberg i januar 2021 hængte de tre demonstranter en dukke forsynet med et foto af statsministeren og teksten »Hun må og skal aflives« op i en lygtepæl.
Højesteret fandt »efter en samlet vurdering af ordlyden af det omhandlede skilt sammenholdt med den ophængte mannequindukke og omstændighederne i øvrigt, at der var tale om en offentligt fremsat trussel om vold (en dødstrussel) mod statsminister Mette Frederiksen«, skriver Højesteret fredag.
Med dommen stadfæstede Højesteret dommen fra Østre Landsret, der i marts 2024 havde idømt de tre mænd hver 40 dages ubetinget fængsel. Landsretten fandt, at de tre mænd havde fremsat strafbare trusler mod statsministeren.
I september 2022 var de tre mænd blevet frifundet af Retten på Frederiksberg, der med henvisning til praksis i landsretten og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol begrundede frifindelsen med, at i et demokratisk samfund må magthaverne tåle at blive udsat for kritik og ytringer, også selv om disse er provokerende og fornærmende.
De tre mænd, der i dag er 34, 36 og 38 år, og tidligere ustraffede, havde fået tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at indbringe sagen for Højesteret, da der var tale om en sag af principiel betydning, hvor byretten og landsretten var kommet til to vidt forskellige resultater.
Statsministerens egne ord
Ophængningen af dukken skete under en demonstration mod regeringens coronapolitik i januar 2021, nogle måneder efter at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde havde givet besked om, at alle mink i Danmark skulle aflives, hvilket hun og regeringen ikke havde lovhjemmel til at kræve.
De tre mænd og deres forsvarere har under sagen forklaret, at teksten på det skilt, som dukken var forsynet med, var en næsten direkte afskrift af statsministerens egne udtalelser på pressemøder. Der var dermed tale om et satirisk indslag, ikke om en konkret trussel mod statsministeren, påpegede forsvarerne, da sagen før jul blev behandlet i Højesteret.
Anklageren, Anne Risager fra Rigsadvokaten, mente derimod, at der var tale om en strafbar trussel mod statsministeren. Hun krævede i Højesteret en skærpelse af landsrettens straf på 40 dages fængsel til fire måneders fængsel.
Højesteret konkluderer i dommen, at der var tale om en trussel mod statsministeren, som Østre landsret også havde konkluderet i sin afgørelse.
Spørgsmålet var så, om det alligevel ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel om ytringsfrihed at dømme de tre mænd. Men det fandt de fem højesteretsdommere ikke.
»Højesteret bemærkede, at en domfældelse for ytringen ikke indebærer, at befolkningen afskæres fra at kritisere den politik, som statsministeren og regeringen fører, herunder f.eks. ved at kritisere regeringens politik ved brug af ytringer, der fornærmer, chokerer eller forstyrrer«, skriver de i dommen.
fortsæt med at læse
