Folketingspolitikeren Aaja Chemnitz betegnede det som landsskadelig virksomhed, at du på egen hånd rejste til USA. Hvorfor har det fået dig til at politianmelde hende?
»Jeg har fået rigtig, rigtig meget kritik på sociale medier, endda værre ting end at blive beskyldt for landsskadelig virksomhed. Og det kan jeg godt tåle, men når det kommer fra en højtstående politiker, som direkte på TV 2 postulerer, at det er landsskadelig virksomhed, så skader det mit renommé som politiker og privatperson og opildner en meget negativ stemning. Det er over grænsen, når man beskylder mig for landsskadelig virksomhed, fordi jeg udfører noget privat, som jeg har min grundlovsret til«.


























