Allerede i bilen på vej mod Branäs 600 kilometer nord for Helsingborg, bliver man mødt af ansigtsløs ’service’.
En sms kommer blippende. Nu kan man ’tjekke ind’ i sin lejlighed med et tryk. Så får man en ny sms med koden til at hente nøglen i en automat. Her er også link til den QR-kode, man kan bruge til at hente liftkort. Og du behøver ikke gå ned i udlejningen. Dit skiudstyr står klart i lejlighedens skirum.


























