I 1998 tog Julija Abrosimova fra Moskva på ferie i Tyrkiet. Det ændrede hendes liv – og kan, håber hun i dag, ændre Ruslands retning.
Den sommer mødte Julija, der på det tidspunkt var begyndt på et praktikophold på CBS i København med en økonomiuddannelse i baglommen, en ung landsmand, en advokat ved navn Aleksej Navalnyj. I en turistbus på vej til en bowlinghal.
Nu er han død, efter alle solemærker at dømme dræbt af Putin-regimet, der ville af med landets mest fremtrædende demokratiforkæmper. Hun har taget over som frontfigur i den russiske opposition med samme overbevisning og stålsathed som den, hendes mand demonstrerede til overmål.
Det arbejde betyder, at hun 22. februar modtager Politikens Frihedspris, der hædrer mennesker, som med stor personlig risiko forsvarer frihedsrettighederne. Den er tidligere gået til blandt andre Svetlana Tikhanovskaja fra Belarus og Mersedeh Shahinkar fra den iranske kvindebevægelse.
Nu går den til Navalnaja, der i dag har taget over, hvor hendes mands indsats for demokrati og frihed i Rusland blev standset.
»Vi lever i en tid, hvor alle taler om Trump, men vi skal ikke glemme, at Putin er vores egentlige fjende. Derfor er vi stolte over og glade for at kunne give Politikens Frihedspris til en af de personer, der om nogen viser, at der findes en modstandsvilje i det russiske folk. Det er de mennesker, der i dag må leve i eksil. Det er de mennesker, der risikerer deres liv. Og blandt disse mennesker står Julija Navalnaja som et lysende forbillede«, lyder begrundelsen for hæderen fra Politikens chefredaktør Christian Jensen.
»Som leder af Antikorruptionsfonden holder Julija Navalnaja fast i troen og håbet på, at hendes afdøde mand vil få ret, når han sagde, at Putin vil falde. Det er bare et spørgsmål om tid«, fortsætter han.
Russerne har et alternativ til Putins regime
Navalnaja er fuldt bevidst om, at det kræver en stor indsats at få afsat Putin. Ikke mindst over for den russiske civilbefolkning: »De har levet under Putins regime så længe, at de har taget hans spilleregler til sig som givne«, sagde hun i oktober i et interview med Politiken.
»Derfor ligger der en opgave for mig, for Vesten og for medierne som sådan i at få folk i Rusland til at forstå, at der er et alternativ. At de også kunne leve i et frit samfund«, fortsatte hun.
Der er, mener hun, et udbredt ønske blandt de almindelige russere om at blive en del af et demokratisk Europa.
Og Putin? Synet på ham stod klart, da Rusland udstedte arrestordre på hende. Julija Navalnaja lagde ikke fingrene imellem i sit svar på X: »Når I nævner den, så glem ikke at skrive det vigtigste: Vladimir Putin er en morder og en krigsforbryder. Han hører til i et fængsel Ikke et sted i Haag med en hyggelig celle med et fjernsyn, men i Rusland – i den samme straffelejr og den samme 2 gange 3 meter store celle, han slog Aleksej ihjel i«.
Hendes mand gav ikke op. Det gør hun heller ikke.
fortsæt med at læse
