Politiken har eksklusivt sammen med en kreds af internationale medier fået lov til at trykke et uddrag af de erindringer, som Ruslands førende oppositionspolitiker, Aleksej Navalnyj, skrev frem til sin død i en sibirisk fangelejr 16. februar i år. Store dele af hans memoirer, ’Patriot – min historie’, består af notater og beskeder, der er blevet hemmeligt smuglet ud af stadig barskere fængsler og strafkolonier.
Aleksej Navalnyj og hustruen Julija ved en høring i retten i Moskva i 2015. Foto: Tatyana Makeyeva/Ritzau Scanpix
15. august 2022
En seng boltet til væggen, aflevering af madrassen tidligt om morgenen, papir og skriveredskaber i en time om dagen og et æg til morgenmad om lørdagen. Alle med tilstrækkelig fængselserfaring har regnet ud, hvor jeg befinder mig lige nu – i en strafcelle, bedre kendt under sin uhyggelige forkortelse, SJIZO. Det er det sted, hvor man normalt plager, torturerer og dræber indsatte. En SJIZO er den primære lovlige måde at straffe en indsat på, og den betragtes som ekstremt alvorlig.
Det er tortur at være her bare i kort tid