Aleksej Navalnyj og hustruen Julija ved en høring i retten i Moskva i 2015. Foto: Tatyana Makeyeva/Ritzau Scanpix

Politiken har eksklusivt sammen med en kreds af internationale medier fået lov til at trykke et uddrag af de erindringer, som Ruslands førende oppositionspolitiker, Aleksej Navalnyj, skrev frem til sin død i en sibirisk fangelejr 16. februar i år. Store dele af hans memoirer, ’Patriot – min historie’, består af notater og beskeder, der er blevet hemmeligt smuglet ud af stadig barskere fængsler og strafkolonier.

»Der sad en blondine med syv centimeter lange ildrøde negle. Jeg forsøgte at holde mig på afstand af hende. Bare for en sikkerheds skyld«

Aleksej Navalnyj og hustruen Julija ved en høring i retten i Moskva i 2015. Foto: Tatyana Makeyeva/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklenLæst op af Bjørn Van Overeem
25:25

15. august 2022

En seng boltet til væggen, aflevering af madrassen tidligt om morgenen, papir og skriveredskaber i en time om dagen og et æg til morgenmad om lørdagen. Alle med tilstrækkelig fængselserfaring har regnet ud, hvor jeg befinder mig lige nu – i en strafcelle, bedre kendt under sin uhyggelige forkortelse, SJIZO. Det er det sted, hvor man normalt plager, torturerer og dræber indsatte. En SJIZO er den primære lovlige måde at straffe en indsat på, og den betragtes som ekstremt alvorlig.

Det er tortur at være her bare i kort tid

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her