Den fungerende forsvarschef, Michael Hyldgaard, får en mere definerende rolle, når der skal tages beslutninger om indkøb i Forsvaret.
Det har regeringen og partierne bag forsvarsforliget aftalt. Det oplyser parterne på et pressemøde lørdag.
»Det bliver både i forhold til at sikre de rigtige beslutninger i forhold til forsvarets kampkraft, men også militærfaglige indstillinger til, hvordan vi køber ind på en måde, så vores kampkraft bliver forbedret«, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på pressemødet.
Selv om forsvarschefens får mere magt, vil ’større materielanskaffelser’ fortsat være ’politisk forankrede’, lyder det i en beskrivelse af aftalen.
Indkøb skal op i milliardklassen, før politikerne blander sig, siger Troels Lund Poulsen lørdag. Her henviser han blandt andet til større indkøb i Nato-regi.
Ministeren gør det dog også klart, at man ikke har fastsat en bestemt grænse for forsvarschefens beføjelser.
Det kan i nogle tilfælde være op til diskussion, om politikerne skal indblandes, selv om et indkøb ender i den prisklasse.
Næsten alle de oppositionspartier, der er med i forsvarsforliget, har talt for, at forsvarschefen nok kan få lov til selv at træffe beslutninger om ting som at renovere kaserner, uden at politikerne skal inddrages.
»Men når vi skal købe store investeringer til Danmark, altså store missilsystemer eller jordbaseret luftforsvar, så handler det om geopolitik, det handler om store strategiske vurderinger af, hvem der er vores alliancepartnere, og om vi kan være sikre på leverancer fremadrettet«.
»Det er en politisk drøftelse, og den er så også forankret politisk«, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.
Den rigtige eksamen kommer nu
I løbet af ugen gjorde regeringen det klart, at den har en intention om at afsætte yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033. Det er blevet fastlagt med aftalen.
Det er ikke mindst på grund af truslen fra Rusland, at Danmark skal opruste yderligere.
Det er mindre end tre år siden, at man afsatte 143 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2033. Det er siden vokset til 190 milliarder kroner. Og nu tilføres altså ekstra 120 milliarder kroner. Nu venter den rigtige eksamen, mener Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim:
»Det er gigantiske summer, som vidner om, at Danmark har haft et enormt efterslæb og en skærpet trussel fra Rusland. Men politikerne nyder godt af en sund dansk økonomi. Og selv om de nu er enige om tiltag, der skal få oprustningen til at gå hurtigere, udestår den store prøve: Kommer det til at ske? Alene at få et nummer i køen hos våbenleverandører kan være svært, fordi Danmark ikke er det eneste land, der opruster«.
Partierne er konkret blevet enige om, at Danmark skal have opbygget et effektivt missil- og luftforsvar, og så skal der anskaffes et droneforsvar, fremgår det af aftalepapirerne.
Derudover er de også blevet enige om, at de offensive kapaciteter skal styrkes ved køb af nye missil- og ammunitionstyper samt ved køb af sømålsmissilsystemer.
Af aftalen fremgår det desuden, at Forsvarskommandoen tildeles ansvaret for at skaffe nok personel til at understøtte oprustningen.
Det sker, ved at Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse lægges under Forsvarskommandoen.
Dermed får den også ansvaret for at sikre, at de fysiske rammer understøtter ønsket om oprustning.
Aftalen vil også være med til at reorganisere Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Styrelsen skal rustes bedre, så den er i stand til at understøtte oprustningen af det danske forsvar.
Aftalepartierne tæller Danmarksdemokraterne, SF, LA, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Implementering af aftalen står til at begynde allerede mandag.
Ritzau / Politiken
fortsæt med at læse
