Uanset hvor mange varme følelser, vi stabler op omkring skibsværfter og ædle arbejdere i fornuftigt tøj, så gør vi klogt i ikke at tro på vores egne fortællinger, skriver Per Munch i denne hverdagsanalyse.

Fortiden var noget lort. Men den lyder godt fra en scene

Stings musical ’The Last Ship’ er fremragende, men der er ingen grund til at romantisere en tid, hvor arbejdere levede hårde liv og og døde alt for tidligt. Billedet er fra Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri A/S, der var Danmarks største skibsværft. Værftet gik konkurs i 1996. Foto: Holger Damgaard
Stings musical ’The Last Ship’ er fremragende, men der er ingen grund til at romantisere en tid, hvor arbejdere levede hårde liv og og døde alt for tidligt. Billedet er fra Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri A/S, der var Danmarks største skibsværft. Værftet gik konkurs i 1996. Foto: Holger Damgaard
Lyt til artiklenLæst op af Per Munch
03:54

Gasværket på Østerbro. Et værft i England. Rust, rå beton og lyden af en nitte, der bankes i. Af den slags, man slår i skibe, ikke de nitter nogle er så uheldige at trække i livets lotteri.

Det bedre boomerskab valsede op ad den røde løber foran Østre Gasværk, hvor Stings musical ’The Last Ship’ havde nordisk premiere i slutningen af februar. Jeg var en af dem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her