Med Sverige og Finlands indtræden i Nato er alle nordiske stater for første gang siden Kalmarunionen allierede og på samme side i europæisk politik. Dengang – for 600 år siden – var det ønsket om at frigøre sig fra Hansestædernes økonomiske overmagt, der fik de nordiske riger til at søge sammen, i dag er det nervøsiteten over Rusland.
Angsten for Rusland er ikke ny, den kolde krig fik Danmark og Norge til at søge tilflugt i Nato, mens Sverige opretholdt sin traditionelle neutralitet. Begge valg var udtryk for frygt og forskellige måder at håndtere truslen fra Sovjetunionen på, og det var ikke kun en militær frygt, men også en ideologisk. Går vi tilbage i tiden, tegner der sig et helt andet billede. I århundreder, langt op i 1800-tallet, var det dansk-russiske forhold defineret af den dansk-svenske modsætning. Danmarks sikkerhed afhang i lange perioder af Rusland, til gengæld bragte uventede skift i russisk udenrigspolitik mere end en gang Danmarks eksistens i fare.
