Udviklingen i markedet for tvivlsomme selvtests er ifølge tre sundhedsordførere meget bekymrende og et klart signal om, at der skal gøres noget ved problemet. Minister lover undersøgelse.
Peder Hvelplund (EL) mener, at der mangler kontrol og overblik over markedet for selvtests. Monika Rubin (M) og Stinus Lindgreen (R) kritiserer apotekerne. Kollage: Freja Juul Pedersen Foto: Jens Dresling, Marcus Emil Christensen, Miriam Dalsgaard.
Kritikken er tankevækkende, bekymrende og et klart tegn på, at der må gøres noget.
Sådan lyder det fra tre af Folketingets partier efter Politikens historier om den store stigning i markedet for tvivlsomme selvtests. De sælges med løftet om at kunne give svar på, om man fejler alt fra diabetes over mavesår til borrelia og halsbetændelse på få minutter hjemme ved køkkenbordet.