Ellen Trane Nørby er ny bestyrelsesformand i Sydbank. Hun opgav for nylig borgmesterkandidatur i Sønderborg.

Tidligere minister sidder nu for bordenden i Sydbank

Lyt til artiklen

Den tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby er torsdag blevet udpeget som ny bestyrelsesformand for Sydbank.

Det sket i forbindelse med bankens generalforsamling i hjembyen Aabenraa.

Ellen Trane Nørby var inden generalforsamlingen næstformand i banken. Hun afløser Lars Mikkelgaard-Jensen, der ikke genopstillede som formand.

Ny næstformand bliver Søren Holm, der er tidligere koncerndirektør i Nykredit.

Ellen Trane Nørby, der har siddet i Folketinget for Venstre i 17 år og også har været børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, har siden 2004 været bosiddende i Sønderborg.

Hun forlod Folketinget i 2022 efter blandt andet at have været sit partis politiske ordfører i fire år.

Her forsøgte hun uden held at vippe den siddende socialdemokratiske borgmester, Erik Lauritsen (S) af pinden ved det seneste kommunalvalg i 2021.

I februar meddelte hun, at hun ikke vil gentage forsøget i forbindelse med det kommende kommunalvalg i efteråret.

/ritzau/

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her