Danmark har indgået to aftaler om køb af militært materiel. 130 pansrede mandskabsvogne bliver købt i Finland, mens Danmark anskaffer sig flere hundreder Mistral-missiler fra Frankrig.

Forsvaret indkøber 130 mandskabsvogne og flere hundrede missiler

Kong Frederik fik lov at prøve den kapable finske mandskabsvogn under sit besøg i landet i sidste måned. Foto: Heikki Saukkomaa/Ritzau Scanpix
Kong Frederik fik lov at prøve den kapable finske mandskabsvogn under sit besøg i landet i sidste måned. Foto: Heikki Saukkomaa/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det danske forsvar styrkes nu yderligere med mere materiel. I en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet lyder det, at Danmark køber 130 pansrede mandskabsvogne til Forsvaret. Mandskabsvognene har en værdi på 1,9 milliarder kroner og leveres af den finske producent Patria.

»Det her er et eksempel på et velfungerende nordisk samarbejde på forsvarsområdet. Det er helt afgørende i den nuværende sikkerhedspolitiske situation«, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen kan et mindre antal af mandskabsvognene allerede leveres i løbet af 2025. Det er uklart, hvor mange vogne, der er tale om.

»Med muligheden for at få leveret et antal vogne allerede i år kan Forsvaret hurtigere tage materiellet i brug og lære det at kende«, lyder det fra forsvarsministeren.

De pansrede mandskabsvogne skal både bruges til opbygning af kampkraften i den lette infanteribataljon og til den tunge brigade, der er den største militære enhed i dansk forsvar, og vognene skal både benyttes af infanteri- og ingeniørenheder som for eksempel kommunikation og ambulancer, lyder det.

Mandskabsvognene er udviklet i et fælles program mellem Sverige, Tyskland, Letland og Finland. De produceres i Finland. Vognene er hjulbaserede, og der er plads til to besætningsmedlemmer og op til ti soldater i mandskabsrummet. De leveres i flere forskellige varianter, lyder det.

Indkøbet af mandskabsvogne finansieres med midler fra den såkaldte Accelerationsfond, som regeringen etablerede tidligere på året. Hensigten var netop at sætte turbo på oprustningen af Danmarks forsvar. Der er i fonden afsat 50 milliarder kroner til opbygning af kampkraften. Der er afsat 25 milliarder til udmøntning i henholdsvis 2025 og 2026.

Tidligere i marts blev der afsat to milliarder kroner fra fonden, som blandt andet var øremærket til ny ammunition og våbenudstyr. Der blev også afsat midler til at »styrke opgaveløsningen af Forsvarets kerneopgaver«. Det er eksempelvis i form af styrket uddannelse og træning af soldater.

Missiler fra Frankrig

Danmark har også skrevet under på en indkøbsaftale om anskaffelse af franske Mistral-missiler, der skal bruges til hærens kommende kortrækkende luftværn. Det er sket i forbindelse med det danske kongepars tre dage lange statsbesøg i Frankrig, som også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltager i.

Hvor stort et beløb der bliver brugt fra dansk side på de franske missiler, og hvor mange der indkøbes, vil Forsvarsministeriet ikke oplyse. Ministeriet oplyser blot, at der er tale om »flere hundrede missiler«.

Troels Lund Poulsen understreger, at aftalen er »endnu et vigtigt skridt i opbygningen af det danske luftforsvar«.

»Aftalen understreger ikke blot vores gode samarbejde med Frankrig, den styrker også den danske kampkraft og sikkerhed. Et tæt samarbejde med Frankrig er absolut nødvendigt i en tid med krig i Europa og en sikkerhedspolitisk situation, der løbende udvikler sig«, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Det var ventet, at Danmark vil indkøbe franske missiler. Tilbage i december skrev mediet Olfi, at Danmark var et ud af ni EU-lande, der var gået sammen om et fælles forsvarsindkøb. Det skrev det franske forsvarsministeriums indkøbsagentur på sin hjemmeside ifølge Olfi. Helt konkret lød det, at landene var gået sammen om indkøb af i alt 1500 franskproducerede Mistral 3-missiler. Mistral-missiler kan angribe kampfly, der opererer i lav højde, samt helikoptere og droner.

Det nye kortrækkende luftværn er endnu ikke opbygget, men bliver en del af hærens 1. Brigade. Luftværnet skal beskytte brigaden mod trusler fra luften.

I en forsvarsaftale fra 2024 lød det, at Danmark skal indkøbe et langtrækkende og to kortrækkende luftforsvarssystemer. Danmark skal have både et midlertidigt og et permanent luftforsvar.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her