Det virker oplagt, at forsvaret med fuldt overlæg har valgt en dag vædet i symbolik som skæringspunkt for, hvornår kommende rekrutter på landets kaserner kan skrive sig op til den nye og langt mere omfattende værnepligt.
Men fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard bedyrer, at det ikke er ham, der har udstukket ordren. Det gør ham dog intet, at åbningen falder sammen med dagen, hvor Danmark kan fejre 80-års jubilæum for befrielsen.