Flere personer er tirsdag aften blevet anholdt, efter at en 22-årig mand er blevet udsat for grov vold i Valby.
Det fortæller Henrik Stormer, som er vagtchef i Københavns Politi, til Ritzau.
Den forurettede er alvorligt tilskadekommen men ikke i kritisk tilstand.
Vagtchefen ønsker for nuværende ikke at oplyse, hvor mange personer, der er anholdt.
Anmeldelsen medførte, at togtrafikken ikke stoppede på fire stationer i Valby.
»Togene har kørt forbi fire stationer i Valby, men der er normal drift nu«, lyder det fra vagtchefen.
Voldsepisoden skal være foregået ved Valgårdsvej og Bryggerivej i Valby.
Sagen blev anmeldt klokken 21.23.
ritzau


























