Onsdag aften blev en person stukket med en kniv i låret på Avedøre Station. En person kræves torsdag fængslet.

Politi anholder person efter knivstikkeri på togstation

Lyt til artiklen

En person er blevet anholdt efter et knivstikkeri onsdag aften på Avedøre Station.

Ved knivstikkeriet blev en person stukket i låret med en kniv.

Den anholdte fremstilles torsdag klokken 12 i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, fortæller anklager Peter Rask til Ritzau.

Personen sigtes for grov vold.

I grundlovsforhøret ventes anklageren at kræve den anholdte varetægtsfængslet.

Onsdag aften fortalte Mads Dam, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet, at den sårede person var uden for livsfare og blev behandlet for sine skader.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her