Da Helle havde læst godnathistorien færdig, slukket lyset på børneværelset og kysset sin datter Liva godnat, lukkede Liva ikke øjnene, som hun plejede. De var vidt åbne, og hun stirrede op i loftet. Hun tøvede med ordene, som om hun ikke havde et sprog for, hvad hun skulle til at sige. Som om det var pinligt. Til sidst fik Helle den otteårige pige til at fortælle, hvad der gik hende på.
Det gjorde ondt i den ene side af brystet, fortalte hun. Især når hun rørte ved det, eller når hun spillede fodbold. Hun var bange for, hvad det betød.




























