En 18-årig svensker er sigtet for et drabsforsøg i april sidste år og fremstilles omkring klokken 09.45 i grundlovsforhør i Københavns Byret.
Det skriver Københavns Politi på X.
Han er sigtet for at have forsøgt at skyde en person, der befandt sig i en frisørsalon på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København.
Det skete 29. april.
Drabsforsøget mislykkedes, fordi døren til frisørsalonen var låst. Gerningsmanden flygtede derefter fra stedet.
»Det er politiets vurdering, at den 18-årige var bestilt til at udføre drab som led i en daværende konflikt mellem to bandegrupperinger«, skriver politiet på X.
Den 18-årige svensker har siddet fængslet i Sverige i en periode, men blev udleveret til Danmark mandag.
ritzau
fortsæt med at læse


























