En anholdelse i en anden kreds fik politiet på sporet af en 42-årig mand, der formodes at stå bag en voldtægt.

Mand anholdt efter nye dna-beviser i gammel voldtægtssag

Lyt til artiklen

En 42-årig mand er blevet anholdt og sigtes i en otte år gammel sag om voldtægt af en kvinde på Amager.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet blev opmærksomt på manden, da han for nylig blev anholdt og sigtet i en anden sag et andet sted i landet.

Her indsamlede politiet dna fra manden, der ifølge politiet nu har vist sig at være et match i sagen fra 2017.

Voldtægten fandt sted en nat i august 2017, hvor en ung kvinde kom hjem efter en bytur.

Her blev hun angiveligt overfaldet af en mand i en kælder.

Han tog kvælertag på kvinden og truede hende, hvorefter han voldtog hende.

Dengang lykkedes det ikke politiet at identificere en mulig gerningsperson.

»Sagen er et godt eksempel på, at så grove forbrydelser aldrig bliver glemt, heller ikke selv om efterforskningen undervejs har været sat i bero«, siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel i pressemeddelelsen.

»Vi udnytter hele tiden de fremskridt, der sker i dna-teknologien, og som løbende forbedrer mulighederne for at holde nyt dna-materiale op mod de dna-spor, vi har sikret i ældre sager«, tilføjer han.

Den 42-årige anholdte fremstilles tirsdag i et grundlovsforhør, hvor en dommer skal tage stilling til, om han skal varetæg

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her