Folketingsmedlemmer kan fremover se frem til en lønstigning.
Det fremgår af en ny reform af folketingsmedlemmer og ministres vederlag, som et bredt flertal i Folketinget tirsdag er blevet enige om.
Aftalen fremgår i en pressemeddelelse fra Folketinget, som medier som TV 2, Ekstra Bladet og Altinget tidligere tirsdag har erfaret fra.
Helt konkret kommer lønnen til at stige fra cirka 948.000 kroner om året til 1,08 millioner kroner årligt for et folketingsmedlem.
Til gengæld bliver politikernes pensionsordning forringet, forstået på den måde at de fremover får et beløb svarende til omkring 18 procent af deres løn i pension.
Aftalen er indgået mellem regeringspartierne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Alternativet.
De nuværende folketingspolitikere får ikke ændret deres vilkår. Der gælder først fra efter næste folketingsvalg.
En folketingspolitiker har i dag ret til et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6-24 måneder. Perioden afhænger af, hvor længe politikeren har været medlem af Folketinget.
Fremover vil eftervederlaget blive reduceret, så det maksimalt gives i 12 måneder for medlemmer af Folketinget.
Ministres ret til eftervederlag reduceres fra maksimalt 36 måneder til 12 måneder.
Samlet set vil der være tale om en besparelse på 90 millioner kroner om året, når de nye vilkår er fuld indfaset i 2090. Det svarer til en reduktion på 20 procent af de nuværende omkostninger.
ritzau
fortsæt med at læse




























