Skoleelever har ytringsfrihed.
Derfor skal det stå dem frit for at diskutere lige, hvad de ønsker, ved næste års skolevalg - også Israel-Palæstina-konflikten.
Det er hovedbudskabet i et forslag stillet af Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation, der får støtte af SF, De Radikale og Alternativet.
Tilsammen har de fire partier 29 ud af 55 mandater og flertal på Københavns Rådhus.
Dermed vil partierne gå imod Folketingets Præsidiums omstridte beslutning om, at emnet ’Anerkend Palæstina som selvstændig stat’ ikke skal debatteres ved skolevalget.
»Vi blev virkelig forundret over, at flertallet i Folketingets Præsidium kunne finde på at indskrænke ytringsfriheden for eleverne«, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod, der er Enhedslisten overborgmesterkandidat i København.
»Skolevalget handler netop om, at vores unge skal lære at bruge demokratiet og lære at bruge deres ytringsfrihed.
Hvorfor skal borgerrepræsentationen blande sig i skolevalget?
»Vi skal ikke ud at blande os i, hvad skolerne må diskutere. Det er netop det, vi kritiserer, at flertallet i Folketingets Præsidium har gjort«.
»Vi vil bare gerne præcisere over for skolerne og eleverne, at de har deres ytringsfrihed og selv kan vælge frit, hvilket emne de ønsker at diskutere«, siger Line Barfod.
Enhedslistens forslag rummer i alt fire initiativer.
Et af dem er at pålægge kommunens børne- og ungdomsforvaltning at udarbejde materiale til at ’understøtte debatten og dialogen i skolerne om Palæstina’.
»Det kan både bruges som supplement til skolevalget og være en del af den proces, men det kan også bruges i andre sammenhænge, hvis man vil det. Det er heldigvis sådan, at det er noget, som man på den enkelte skole beslutter«, uddyber Line Barfod.
Det er netop det initiativ, der gør, at De Konservative på Københavns Rådhus, hvor Jakob Næsager er børne- og ungdomsborgmester, ikke støtter det samlede forslag fra Enhedslisten.
»I forhold til ytringsfriheden er vi 100 procent enige, og den skal ikke begrænses, siger gruppeformand Morten Melchiors (K).
»Men vi mener ikke, at der skal udarbejdes kommunalt materiale, der skal udsendes til skolerne omkring Palæstina-konflikten. Det mener vi ikke, bidrager til noget som helst positivt«.
Morten Melchiors kalder det en »meget svær sag«, men erklærer sig enig i Præsidiets beslutning.
Han siger dog, at De Konservative vil lytte til de københavnske skoleelever, hvis de »alle sammen« siger, at de gerne vil debattere Palæstina-emnet til skolevalget.
Folketingets formand, Søren Gade (V), der leder Præsidiet, har argumenteret for, at emnet er så betændt, at det ikke ville kunne diskuteres ordentligt på 20 minutter, og det kunne risikere at blive en demokratiforskrækkelse for eleverne.
Den køber Line Barfod ikke. For emnet bliver i forvejen diskuteret blandt skoleeleverne.
»At man sætter det ind i nogle rammer og kan have en demokratisk debat, er da en langt bedre måde at håndtere det på, end at det primært er noget, der foregår i skolegården i frikvarterne.
Søren Gade udtaler i en skriftlig kommentar, at han ikke vil blande sig, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.
Han mener, at fokusset på ét emne giver et »skævt billede« af skolevalgets formål.
»Jeg ærgrer mig over, at der sker en voldsom politisering af et undervisningstilbud om demokratiforståelse. Tilbuddet handler om at give 13-15-årige elever indblik i demokratiet og demokratiske processer. Emnerne er et middel til at nå dette mål og skal passe til undervisningsformatet«, siger Gade.
ritzau
fortsæt med at læse
