Der er næppe udsigt til vilde sammenstød i københavnske gader mellem forskellige fan-fraktioner og grupperinger, når fodboldklubben F.C. København lørdag eftermiddag afvikler en træningskamp mod bundesligaklubben Hamburger SV i Parken.
Det vurderer Københavns Politi, oplyser politiinspektør Trine Møller, som varetager kommunikationsopgaven i forbindelse med træningskampen, og som dermed nedtoner et risikoscenarie, som forud for kampen er blevet diskuteret i flere medier.


























