Et enormt havareal er ramt af iltsvind, der kvæler eller fortrænger livet i havet. Det er bekymrende tæt på rekord, siger ledende forsker.

Trods forsøg på at nedbringe iltsvindet er vi tæt på rekord fra 2002

Fedtemøg er årsag til iltsvind: Når algerne dør, bliver de nedbrudt af bakterier, der æder ilten. Det rammer resten af livet i havet.  Også klimaforandringer øger iltsvind, fordi varmere vand indeholder mindre ilt end koldt vand. Foto: Thomas Borberg
Fedtemøg er årsag til iltsvind: Når algerne dør, bliver de nedbrudt af bakterier, der æder ilten. Det rammer resten af livet i havet. Også klimaforandringer øger iltsvind, fordi varmere vand indeholder mindre ilt end koldt vand. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Havet langs de danske kyster oplever i disse uger et af de værste tilfælde af iltsvind nogensinde. Endnu er det for tidligt at sige, hvor slem situationen vil være, når iltsvindet topper i september. Men det er tydeligt, at havmiljøet ikke er sluppet ud af de seneste års problemer.

En ny opgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Havmiljø viser foruroligende mange af de røde prikker, der indikerer kraftigt iltsvind. Især i havet mellem Sydøstjylland, Fyn og Langeland ligner kortet en mæslingepatient, mens iltsvindet i flere fjorde er endnu værre end sidste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her