Udlandet er i oprør over, at danske zoologiske haver bruger husdyr som foder. Politiken har fulgt to kælekaniner, der sluttede livet som tigrenes tandbørste i Odense Zoo.
Tigrene Boris og Rosie vil helst spise rensdyr, men har også brug for hvidt kød. Boris syntes dog, den hvide kanin var for pelset. Foto: Finn Frandsen
Onsdag morgen, ved bagindgangen til Odense Zoo, rækker en fåmælt kvinde en papkasse til en dyrepasser. Så skynder hun sig væk.
I kassen sidder en hvid kanin med store blå øjne og nuttede stritører. Dens pels er pjusket og blød som silke, en fluffy lille sky. Ved siden af den mimrer en gråmeleret vædder med hængeører.