Et drama har de seneste år hængt over Copenhagen Pride. Men på LGBT+-plejehjemmet på Nørrebro er det de historiske og personlige milepæle, der fylder til fejringen.

De har formet historien, som vi kender den: »Priden står for en frihed, der er værd at kæmpe for«

Onsdag blev der afholdt Pride på Plejehjemmet Slottet med parade, taler og dragshows.  Foto: Mads Nissen
Onsdag blev der afholdt Pride på Plejehjemmet Slottet med parade, taler og dragshows. Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Mændene på tilhørerpladserne havde aftalt, at de ikke måtte klappe, når det hele var forbi. De måtte ikke juble, falde hinanden om halsen eller smide hænderne i vejret. Det på trods af, at sagen ikke ligefrem var dem uvedkommende.

Det var 26. maj 1989, og mændene kom fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I salen under dem skulle Folketinget som det første parlament i verden til at stemme om at give to af samme køn lov til at registrere sit partnerskab. Adskillige forhandlinger havde fundet sted forinden, og Landsforeningen havde med vilje valgt at kæmpe for ’registreret partnerskab’ frem for ’ægteskab’. Det lød mindre radikalt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her