Salik Korneliussen sidder på kanten af sin underkøje og ser på solens morgenstråler, der rammer det grønne vinylgulv i striber. En isbjørn med store, brune øjne ligger ved siden af ham. Pelsen er falmet med årene, og i dag er den mere nusset end hvid.
Rundt om køjen hænger en guirlande af små grønlandske flag og en lyskæde. Han tænder den og siger med stolthed i stemmen:




























