Den danske regering skal hurtigst muligt gribe ind over for Israel. Sådan lyder det tydelige budskab i et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen (S), der er underskrevet af 207 jurister.
Israel begår krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og – ifølge førende eksperter på området – også folkedrab. Men det er ikke kun Israel, der bryder folkeretten. Det gør Danmark også, så længe vi ikke overholder vores forpligtelse til at gribe ind.


























