Der var en bestemt historie, Erik Nielsen fortalte sine børn igen og igen.
Den handlede om de gamle indianere i USA, der, når de blev syge og svagelige, gik ud på prærien eller op i bjergene for at dø. Det var, mente Erik Nielsen, en handling, der fortjente stor respekt: At de ikke blev til last for deres slægtninge, men havde modet til at gøre en ende på livet, når de ikke længere kunne yde og bidrage til stammen.