Artiklen er opdateret kl. 14.05 med lukningen af Danmarks luftrum for civile droner.
Hele Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning i en uge efter flere hændelser med mistænkelig droneaktivitet, oplyser Transportministeriet til Ritzau.
Lukningen af luftrummet træder i kraft mandag 29. september og gælder frem til og med 3. oktober. Forbuddet gælder hele døgnet, lyder det.
»Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid. På den måde fjerner vi risikoen for, at fjendtlige droner kan forveksles med lovlige droner og omvendt«, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Lukningen af luftrummet for civil droneflyvning falder tidsmæssigt sammen med det EU-topmøde, som Danmark er vært for i den kommende uge.
Luftrummet lukkes efter bestemmelser i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke enten hele luftrummet eller dele heraf, hvis det er nødvendigt for den offentlige sikkerhed. En overtrædelse af forbuddet kan medføre bøde eller fængsel i op til to år, lyder det.
»Formålet med forbuddet mod civil droneflyvning er blandt andet at forenkle sikkerhedsarbejdet for politiet, så politiet ikke skal bruge kræfter på civile droner uden sikkerheds- og politimæssig relevans«, siger justitsminister Peter Hummelgaard i pressemeddelelsen.
Forbuddet omfatter ikke militære droneflyvninger, statsluftfart med droner, herunder politimæssige og beredskabsmæssige droneoperationer, samt kommunale og regionale beredskabs- og sundhedsrelaterede droneoperationer. Det vil desuden være muligt at søge dispensation hos Trafikstyrelsen i helt særlige tilfælde, lyder det. I pressemeddelelsen lyder det, at det for eksempel kan være, hvis der er tale om »uopsættelige samfundsvigtige opgaver udført af kommercielle aktører«.
Nye droneobservationer
Beslutningen kommer, efter at der natten til søndag igen er set droner ved flere af Forsvarets lokaliteter. Flere kapaciteter har været indsat, oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.
Forsvaret ønsker ikke at oplyse, hvor dronerne er blevet observeret, og hvor mange det drejer sig om. Forsvaret ønsker heller ikke at fortælle, om dronerne er observeret af Forsvaret selv – eller om Forsvaret blot bekræfter, at andre mener at have set droner.
Det er anden dag i træk, at der meldes om droner over Forsvarets lokaliteter. Fredag aften fløj der uidentificerede droner ind over den militære lufthavn Flyvestation Karup, oplyste politiet lørdag. Det førte blandt andet til, at der i en periode var lukket for civil lufttrafik. Lørdag bekræftede Forsvaret, at der var observeret droner ved flere af deres lokaliteter.
Der har tidligere på ugen også været meldt om droner ved andre militære installationer. Det gælder blandt andet Flyvestation Skrydstrup og Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro, ligesom der har været rapporter om droner over flere civile lufthavne. Det vides endnu ikke, hvem der står bag droneaktiviteten.
I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.
På et pressemøde torsdag sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S), at der skal anskaffes »nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner«. Danmark har siden takket ja til tilbud om antidronesystemer fra Tyskland og Sverige.
Tysk fregat er ankommet til København
Søndag lagde det tyske skib FGS ’Hamburg’ til kaj i København. Ifølge TV 2 er der tale om en luftforsvarsfregat, som Nato vil indsætte til at styrke overvågningen i Østersøen.
»FGS ’Hamburg’s tilstedeværelse tæt på Danmark sender et klart signal om tryghed og sammenhold i alliancen«, siger kommandør Arlo Abrahamson, der er talsmand for Natos søværnskommando (Marcom), i en udtalelse til TV 2.
Lørdag aften oplyste Nato til nyhedsbureauet Reuters, at man ville sende mindst en luftforsvarsfregat til Østersøregionen og øge overvågningen efter blandt andet dronehændelser i Danmark. Ifølge TV 2 er det forventningen, at fregatten skal være omkring København i forbindelse med det forestående EU-topmøde. En talsperson for Nato afviste over for Reuters at gå i detaljer om, hvilke lande der skal bidrage til den øgede overvågning.
Tiltaget i Østersøregionen er en styrkelse af operation ’Baltic Sentry’, der blev lanceret i januar efter flere hændelser med blandt andet brud på kabler på havbunden. I forvejen har Nato-lande indsat blandt andet fregatter, fly og droner, der skal beskytte vigtig infrastruktur.
Et faktaark, som er sendt ud i forbindelse med søfartsmissionen ’Irini’, beskriver, at fregatten FGS ’Hamburg’ er 143 meter lang og 17,4 meter bred. Fregatten har en maksimal hastighed på 29 knob. Fregatter af den type kan bruges til luftforsvar, men har også plads til helikoptere, der kan sendes ud for at lede efter ubåde. På hjemmesiden Marinetraffic.com kan man se, at et Nato-skib efter planen skulle ankomme til København søndag formiddag.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienterede fredag forsvarsministrene fra en række EU-lande om de seneste dages dronehændelser i Danmark. Landene blev enige om at gå videre med planerne om et europæisk forsvarsværk rettet mod droner, lød det fra Forsvarsministeriet fredag. ’Dronemuren’ ventes at indgå i EU-Kommissionens køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030. Den skal efter planen diskuteres på det forestående EU-topmøde i København.
ritzau
fortsæt med at læse
