»Vi vidste det godt. Da vi blev lukket ned fik vi sympati og medynk fra hele befolkningen. Det var jo dybt forfærdeligt, synes alle. Den slags er ikke svært at få sympati for, men vi gik og sagde til hinanden, at vi skulle nyde det, mens vi kunne. For lige så snart pengekassen begyndte at klirre, og pengene kom ind, ville det være anderledes«.
Tage Pedersen sukker lidt i telefonen.


























