Orlogspræst Andreas Christensen spiller trompet og cello i en kvartet. I musikken ser han de dystre, alvorlige akkorder som et forstadie til, at klangen kan ændre sig. Ligesom i livet. Hjemmeværnstrommen bruger han lejlighedsvis til en trommehvirvel. Foto: Martin Lehmann

Kan du også mærke det? En træthed eller måske tilmed en forstemthed over verdens gang? Orlogspræst Andreas Christensen er selv gået ind i et mørkekammer, hvor han oplever, at mange opholder sig lige nu. Men han øjner også veje ud.

Tidligere feltpræst: »Fjenden er et medmenneske, som for tiden ikke er allieret«

Orlogspræst Andreas Christensen spiller trompet og cello i en kvartet. I musikken ser han de dystre, alvorlige akkorder som et forstadie til, at klangen kan ændre sig. Ligesom i livet. Hjemmeværnstrommen bruger han lejlighedsvis til en trommehvirvel. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklenLæst op af Jakob Hvide Beim
20:09

Historien om Andreas Christensen kan begynde, da han mærkede efter pulsslag fra et døende skudoffer foran sin præstebolig på Nørrebro.

Eller i Irak, da han kastede sig ned i sandet i ly for fjendens granater og landede med hovedet lige foran en stor kameledderkop.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her