Den blev kaldt ghettoloven og skulle bekæmpe parallelsamfund, men beskyldes for diskrimination og forskelsbehandling. Torsdag kan en EU-dom sprænge Folketingets kontroversielle lov i stykker.
Omstridt lov risikerer at få dødsstødet, og det kan få store konsekvenser
Ezzedine Azzam nægter sammen med sin familie at forlade lejligheden på 1. sal tv. i Gellerupparken i Aarhus, hvor de har boet i 25 år. De seneste to år har de været alene i opgangen. De øvrige beboere har accepteret tilbud om genhusning. Familien mener, at grundlaget for kravet om fraflytning er diskriminerende. Foto: Martin Dam Kristensen
Lyt til artiklen
Henter...
Om aftenen samles de rundt om et knitrende bålfad med kaffe og pebernødder ud for opgangen Jettesvej nr. 29 i Gellerupparken i Aarhus.
Her bor familien Azzam som de eneste tilbageværende beboere i en ellers spøgelsestom opgang, hvor familien har afvist at fraflytte deres lejlighed på 1. sal til venstre. De seneste par dage har Gellerup-beboere tændt hyggebål for at markere ventetiden frem mod EU-Domstolens dom over Folketingets parallelsamfundslov, som offentliggøres torsdag i en livestreaming fra domstolens hovedsæde i Luxembourg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
De fleste tager deres fødder for givet. »Foden er så undervurderet. Men de fleste er nærmest ligeglade med deres fødder, indtil de får ondt i dem«, fortæller fysioterapeut Medde Lykke Vognsen. »Jeg ser mennesker i alle aldre. Børnehavebørn, der ikke vil gå tur, teenagere, der har opgivet at være på idrætsefterskolen, frustrerede løbere, seniorer, der ikke kan stå op og gå på toilettet om natten uden at tage sko på, fordi det gør ondt at gå de få meter på bare fødder«. Derfor ønsker hun sig en fodrevolution. Vi skal tage vores fødder alvorligt, vi skal træne dem.