Forskere på Aarhus Universitet tager hul på et projekt, hvor data fra over 70 kvægbesætninger skal bruges til at undersøge effekter af foderstoffet Bovaer, skriver universitetet i en pressemeddelelse fredag.
Aarhus Universitet har tidligere undersøgt, hvilken effekt Bovaer har på køers udledning af metangas. Men nu er det de biologiske effekter hos malkekøer, der skal undersøges. Det er blandt andet data om mælkeproduktionen og sygdomsregistreringer, som forskerne vil se nærmere på.
»Vi kommer til at grave os ned i et datagrundlag fra dagligdagen i de danske malkekvægsbesætninger. Hvis det er muligt, vil vi trække data fra 2022 og frem til begyndelsen af 2026. Det er data, som reflekterer det, der er sket i de pågældende besætninger før, under og efter brugen af Bovaer«, siger Niels Bastian Kristensen, der er lektor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.
Undersøgelsen er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Intet quickfix
Allerede i efteråret blev det omtalt, at der skulle ses nærmere på, om køer oftere blev syge, og om mælkeproduktionen blev påvirket, når de fik foder, hvor der var tilsat Bovaer, som reducerer køernes udledning af drivhusgasser. Det var også i efteråret, at flere hundrede landmænd berettede, at de oplevede problemer med Bovaer. For eksempel at deres køer gav mindre mælk.
Det var landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, der havde indsamlet besvarelserne, og herfra blev det understreget, at de ikke afspejlede den generelle situation blandt mælkeproducenter. Samtidig er det ikke bekræftet, at udfordringerne faktisk skyldes Bovaer.
Derfor er det vigtigt at få det undersøgt grundigt, siger Niels Bastian Kristensen fra Aarhus Universitet. Han understreger dog, at man ikke kan regne med hurtige konklusioner.
»Der findes ikke noget quickfix i forskningen. Vi ved endnu ikke, hvor komplekse problemstillinger vi beskæftiger os med her. Vi taler jo om drøvtyggere, som i forvejen er enormt komplekse systemer«, siger han.
Det blev i 2025 gjort lovpligtigt for konventionelle malkekvægsbesætninger at reducere udledningen af metan. Det kan man opnå ved at bruge Bovaer eller tilsætte mere fedt til foderet. Efter landmændenes beretninger har landbrugsminister Jacob Jensen (V) dog været ude at sige, at de kan vente med at bruge Bovaer indtil efteråret 2026.
Fakta
Bovaer
- Bovaer indeholder et stof med det videnskabelige navn 3-nitrooxypropanol, også kendt som 3-NOP. Stoffet hæmmer enzymernes aktivitet i koens vom – den første af de i alt fire maver – og der bliver derfor produceret mindre metan under fordøjelsen.
- Metan er en drivhusgas, som der er politiske ambitioner om at nedbringe udledningen af. Køer og andre drøvtyggere udleder metangas, når de prutter og bøvser.
- Undersøgelser har vist, at Bovaer nedbrydes i koens mave og derfor ikke ender i mejeriprodukter og kød.
- Der kan dog findes et nedbrydningsprodukt i lave koncentrationer. Ifølge Fødevarestyrelsen udgør det ikke en risiko for forbrugerne.
- Bovaer blev godkendt til brug i EU i 2022 på baggrund af en risikovurdering fra EU’s myndighed for fødevaresikkerhed, EFSA.
- I Danmark er der i dag mange køer, der får Bovaer sammen med deres foder, efter at det i 2025 er blevet lovpligtigt for konventionelle malkekvægsbesætninger at reducere udledningen af metan. Reduktionen kan ske ved at bruge Bovaer eller tilsætte mere fedt til foderet.
- De fleste konventionelle mælkeproducenter har valgt at bruge Bovaer, har landbrugets forskningsvirksomhed, Seges Innovation, oplyst.
- Efter beretninger fra landmænd om problemer med at bruge stoffet har landbrugsminister Jacob Jensen (V) i december sagt, at landmænd kan vente indtil efteråret 2026 med at bruge Bovaer.
Kilder: Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet og Seges Innovation.
ritzau
fortsæt med at læse




























