Norge pauser brug af fodertilsætningsstoffet Bovaer efter meldinger om negative effekter i Danmark, siger mælkeleverandøren Norsk Melkeråvare.
Pausen sker ifølge leverandøren, mens man venter på mere viden om, »hvad der har forårsaget negative effekter i enkelte danske besætninger«, som bruger produktet.
Bovaer mindsker køernes produktion af skadelig drivhusgas i fordøjelsen. Siden landmænd i oktober begyndte at blande stoffet i køernes foder, har der været meldinger om mistrivsel blandt dyrene.
Norsk melkeråvare understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er dokumenteret negative effekter med brugen af Bovaer i Norge. Beslutningen er taget ud fra et miljøprincip om at tage forebyggende handling, oplyses det.
Ifølge den politiske leder for Alternativet, Franciska Rosenkilde, bør Danmark følge Norges eksempel.
»Bovaer skulle aldrig være blevet introduceret i det danske landbrug som led i den grønne trepart. Det har intet med klimahandling at gøre, men nærmere dyrplageri«, siger hun i en skriftlig kommentar og opfordrer til et straksforbud.
Hun mener i stedet, at landbrugets problem er for mange køer, hvilket man bør reducere og »få dyrene på græs«.
100 landmænd har reduceret brugen
Over 100 landmænd har berettet om udfordringer med det lovpligtige og klimavenlige foderstof, fremgår det af et notat fra landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har tilsendt Ritzau. Seges har spurgt landets mælkeproducenter om erfaringer med Bovaer, efter at selskabet har modtaget »et stigende antal henvendelser« om udfordringer de seneste tre uger.
Seges Innovation har modtaget besvarelser fra 400 landmænd, hvoraf 300 bruger Bovaer, der er et stof, som tilsættes køernes foder og nedbringer deres udledning af drivhusgasser. Omkring halvdelen svarer, at de har oplevet så store udfordringer i forbindelse med Bovaer, at de har reduceret brugen. Det helt konkrete tal for, hvor mange der har oplevet udfordringer, fremgår ikke af notatet.
Det blev lovpligtigt i 2025 for danske konventionelle malkekvægsbesætninger at reducere udledning af metan, der er en drivhusgas, som udledes af køer som en del af fordøjelsesprocessen. Reduceringen kan ske ved enten tilsætning af Bovaer eller fedt i foderet. Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at bruge Bovaer ifølge Seges Innovation.
Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er ikke valideret i forhold til, om de oplevede udfordringer reelt skyldes fodring med Bovaer eller har andre årsager, men halvdelen af respondenterne, som reducerede brugen af Bovaer efter problemer, oplevede, at udfordringerne ophørte efterfølgende.
Minister tager meldinger alvorligt
Bovaer blev testet og godkendt af EU, inden det blev pålagt de danske landmænd. Her har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet konkluderet, at det ikke har skadelige virkninger på malkekøers sundhed. Også danske Arla har kørt forsøg med brug af Bovaer i foderet, uden at det viste problemer for køernes dyrevelfærd.
Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, siger i en skriftlig kommentar, at han tager meldingerne fra landmændene meget alvorligt.
»For mig er det helt afgørende, at det ikke går ud over dyrene, når vi tager nye virkemidler i brug i landbruget. Derfor har Fødevarestyrelsen i forhold til brugen af Bovaer udsendt en vejledning, hvor de beskriver mulighederne for at undtage dyr, hvis man oplever udfordringer«, siger han og tilføjer:
»Jeg vil gerne opfordre alle, der oplever problemer, til at læse vejledningen«.
Han uddyber, at Fødevarestyrelsen er ved at undersøge nærmere, om der er en sammenhæng mellem brugen af Bovaer og de udfordringer, landmændene oplever.
Ritzau
fortsæt med at læse
