Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan.
Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse fredag.
Her vil man fokusere på at vælge kvinder og børn, lyder det.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) understreger, at tallet kunne have været højere.
»Vi skal sørge for fortsat at begrænse tilstrømningen til Danmark, og derfor nøjes vi som de foregående år med at tage imod 200 kvoteflygtninge«, siger han i pressemeddelelsen.
Siden 2020 har Danmark kun taget imod 200 kvoteflygtninge årligt.
I 2025 vil der være tale om kvoteflygtninge fra flygtningelejre i Rwanda samt eritreiske og afghanske flygtninge, der er endt i omkringliggende lande, skriver ministeriet i meddelelsen.
Den socialdemokratiske minister gør en dyd ud af at have en stram udlændingepolitik.
Det i en sådan grad, at Rasmus Stoklund også benytter lejligheden til at fremhæve regeringens stramme politik som kontrast til dens forgængere.
»Vi fører den strammeste udlændingepolitik nogensinde, og asyltallene er markant lavere end dengang Dansk Folkeparti og Inger Støjberg havde magten. Det er rigtig godt«, siger Rasmus Stoklund i pressemeddelelsen.
Støjberg tog ingen
Citatet fra ministeren nævner dog ikke, at Inger Støjberg i den daværende Venstreledede regering helt fravalgte at tage imod kvoteflygtninge i 2016, 2017 og 2018.
Det skete særligt i lyset af flygtningekrisen.
Kvoteflygtninge er flygtninge, som udvælges af UNHCR, som er FN’s flygtningeagentur, fordi de ikke kan få tilstrækkelig beskyttelse i det land, de er flygtet til, men som heller ikke kan tage til deres hjemland.
Under den tidligere VLAK-regering fik Danmark i 2017 en ny ordning for kvoteflygtninge. Den indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren hvert år bestemmer antal og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge.
ritzau
