Krig i Ukraine, droner i dansk luftrum og hjemmesider, der går ned, blev nævnt i kong Frederiks nytårstale. Nytårstalen var hans anden som regent.

Kongen ser droner som forsøg på at skabe uro

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Droner i det danske luftrum har været med til at lamme flytrafikken i flere af landets lufthavne i løbet af 2025.

Det er ikke kun blevet opfanget af radarer, men også af kong Frederik, som brugte en del af sin nytårstale på at italesætte en ny virkelighed.

»Noget er under forandring. Ikke alle vil os det godt. Og i gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os«, sagde han.

»Det kan være hjemmesider, der pludselig går ned. Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler«.

»Hvad bliver det næste, tænker vi«.

I september blev der blandt andet registeret droner i luftrummet over Københavns Lufthavn. Det medførte aflyste afgange og ankomster, og tusindvis af passagerer blev berørt.

Det var anden gang, at kongen holdt nytårstale som Danmarks regent.

Den opgave har han overtaget fra sin mor, dronning Margrethe, der i 2023 brugte sin sidste nytårstale på at meddele befolkningen, at hun ville træde tilbage.

I sin første nytårstale sidste år fik kongen nævnt krigen i Ukraine. Han mindede da om, at man ikke kan tage fred for givet.

Også i år brugte han tid på at sende en hilsen ukrainernes vej.

»Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa, lød det.

»Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.

»Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Line Bjerre, der er historiker med speciale i det glückborgske kongehus, lagde mærke til, at tonen i kongens tale var en anden end sidste år.

»Det var en mere alvorlig tale. Der var brug for en majestæt, ikke en nytiltrådt konge. Tonen var en helt anden end sidste år, og det passede til situationens alvor, mener hun.

Dog mindede kongen om, at der trods dystre toner også er udsyn til trøst og håb.

»Han mindede os om livets dualitet: sorg og glæde, mørke og lys. Det giver håb, uden at det alvorlige bliver pakket ind«, siger hun videre.

Inden talen spåede mange, at Grønland ville få ord med på vejen. Særligt set i lyset af at landet har spillet en markant geopolitisk rolle i årets løb.

Det har USA’s præsident, Donald Trump, sørget for, ved gentagne gange at understrege sit ønske om at overtage landet.

Han har ikke afvist at bruge militær magt til at tage kontrol over Grønland, der ifølge ham spiller en afgørende sikkerhedspolitisk rolle for USA.

Kongen nævnte ganske vist Grønland, men holdt sig fra at blive politisk.

»Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed«.

Den del, der handlede om Grønland, var rettet direkte mod grønlænderne og ikke danskerne, vurderer Line Bjerre.

»Det synes jeg er både fint og respektfuldt. På den måde holdt han sig ude af det politiske spil mellem regeringen og Trump-administrationen«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her