Hvis et land vil bevare sin befolknings størrelse, skal antallet af fødte børn per kvinde ligge på 2,05.
Sådan er det langtfra i Danmark, som skal tilbage til 2008 for blot at komme i nærheden af det magiske tal. Det år nåede antallet af fødte børn per kvinde, også kaldet fødselsraten, op på 1,9.
Særligt blandt én gruppe danskere, de lavtuddannede, falder antallet af fødsler.
Hver tredje kvinde og næsten hver anden mand født i 1989 med kun 9.- eller 10.-klasses eksamen vil forventeligt aldrig få børn, viser en ny prognose fra Rockwool Fonden.
En udvikling, der vidner om, at barnløshed især er noget, der sker for dem med meget kort uddannelse, siger forskningsprofessor i fonden Peter Fallesen:
»Flere og flere, der ikke har anden uddannelse end den, de fik i grundskolen, får aldrig børn«, siger han.
Tendensen er slående, når 1989-årgangen sammenlignes med årgang 1970. Blandt dem var kun hver femte kvinde og hver tredje mand barnløse som 45-årige.
Penge er del af forklaringen
En af forklaringerne er, siger Peter Fallesen, at det er blevet sværere for uuddannede at finde en partner at danne familie med. Uden et stabilt job er kortuddannede mænd og kvinder mindre attraktive som partnere og kommende medforældre.
»Det var en udvikling, der tog fart under finanskrisen i 2008-2009, hvor mange kortuddannede oplevede en betydelig nedgang i indkomst, som de ikke siden har genvundet«, siger Peter Fallesen.
Det er ikke kun i Danmark, at antallet af uuddannede barnløse stiger. Tendensen er den samme i Sverige, Norge, Finland og Island, viser studiet, der er lavet i et samarbejde mellem forskere i de fire lande og Rockwool Fonden.
Der er gjort flere forsøg på at vende udviklingen, også i Danmark, hvor det eksempelvis siden nytår har været muligt for ufrivilligt barnløse enlige og par at få seks gratis behandlingsforsøg til barn nummer to. Dermed er der lige mange forsøg til barn nummer et og to.
Men det udvidede tilbud får ingen betydning for gruppen af barnløse uuddannede, siger Ayo Wahlberg, der er institutleder ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.
De er barnløse på grund af dårlig økonomi og sandsynligvis ikke på grund af dårlig sædkvalitet eller andet, der kan forhindre en graviditet.
»De fleste har slet ikke prøvet at blive gravide. Ikke fordi de ikke gerne vil, men fordi de er økonomisk usikre«.
Skulle Ayo Wahlberg give politikerne et råd, der kunne bringe børnetallet op, så ville det først og fremmest være at sikre mænd og kvinder ligeløn og lige pension.
»Dernæst at se på boligpolitikken. Lavtuddannede kan have svært ved at få en bolig, og oftere end andre lever de på få kvadratmeter. Det medvirker til, at man fravælger at få børn, siger Ayo Wahlberg.
Gruppen af personer med kun grundskole udgør i de nordiske lande cirka 11 til 14 procent af kvinder og 18 til 26 procent af mænd. Men da uddannelsesniveauet stiger, vil gruppen, ifølge Peter Fallesen fra Rockwool Fonden, formentlig blive mindre i fremtiden.
Det lover godt for børnetallet. For kvinder med mere uddannelse får lige så mange børn som deres forældre. De får dem bare på et senere tidspunkt, hvilket er med til at holde fødselstallet midlertidigt nede.
Men måske er der gode takter for 2025. I de første tre kvartaler af året blev der i Danmark født 45.186 børn, hvilket er godt 2000 flere end i samme kvartaler i 2024, oplyser Danmarks Statistik.
Om det vil bedre fødselsraten, er dog uvist, da den måles i forhold til antallet af kvinder i den fødedygtige alder. I næste måned kendes den endelige udregning.
ritzau
