Danmark skal have et totalberedskab, som danner rammen for, at borgere, myndigheder, virksomheder og civilsamfundet skal kunne bidrage ved større hændelser, kriser, katastrofer og krig, siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) på et pressemøde fredag:
»Totalberedskab betyder, at vi alle skal samarbejde om at øge Danmarks modstandsdygtighed«.
Danmark er det eneste land i Norden, som endnu ikke har en egentlig, sammenhængende strategi for, hvor sikkert samfundet skal være. Efter Den Kolde Krig gled modellen for et totalberedskab i baggrunden til fordel for et mere siloopdelt beredskab. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor. Det giver specialisering, men når kriser krydser grænser og sektorer, er der en risiko for manglende overblik, er argumentet.
Myndighederne har et særligt ansvar for at beskytte samfundets vitale funktioner ifølge ministeren. Men fremover har alle et ansvar for egen og andres sikkerhed, inden en eventuel krise rammer, lyder det.
»Der er en indsats for den enkelte borger, virksomheder og myndigheder, så det er alle sammen, der bidrager til at gøre vores samfund robust. Det er vigtigt som borgere, at vi tager det personlige ansvar og kan klare os selv i en krisesituation i 72 timer, hvis det kræves«, siger Torsten Schack Pedersen.
Det er dog ikke et opgør med sektoransvaret, som betyder, at myndighederne hver især har ansvar for beredskabet i egen sektor. Det har vakt kritik, at der ikke er én person eller myndighed, som står med det samlede ansvar og kan gennemtvinge beslutninger, som risikerer at strande.
Daglige hybridangreb
Det fremhæves på pressemødet, at Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig. Derfor er der behov for et opgør med årtiers siloopdelte beredskabsmodel, mener regeringen.
Der udmøntes 1,2 milliarder kroner i 2026, som tidligere har været annonceret i januar. De skal blandt andet bruges på at sikre el og strøm, hvis krisen opstår.
Ifølge myndighederne er der en trussel mod eksempelvis den danske vandforsyning. Det vakte opsigt, da en hackergruppe med tråde til den russiske stat i december 2024 hackede et lille vandværk syd for Køge på Sjælland, hvor borgere oplevede at stå uden vand.
»Der er forsøg på cyberangreb på vores vandsektor dagligt. Vi skal forebygge og håndtere hybride trusler og genoprette vandforsyningen, hvis truslen opstår«, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
Han lancerer nye skærpede krav til vandsektoren, og at den fysiske sikkerhed og cybersikkerhed skal styrkes. Desuden afsættes der penge til at rykke ud og sikre rent drikkevand, hvis krisen opstår.
Mere konkret vil regeringen blandt andet bruge pengene til at oprette et nationalt vandkatastrofeberedskab, der kan levere drikkevand til alle egne af landet i tilfældet af en krise.
I samme dur skal sygehuse planlægge efter at kunne oprette tæt på normaldrift i 24 timer, nedsat drift i tre dage samt nøddrift i syv dage.
Som et tredje eksempel på tiltag etableres også et nyt system til anmeldelse af droner, så myndigheder i realtid har bedre mulighed for at skelne mellem lovlige og ulovlige flyvninger.
Ritzau
fortsæt med at læse
