Den ene af de to lokomotivførere, der var involveret i en togulykke på Gribskovbanen torsdag i sidste uge, er blevet udskrevet fra hospitalet.
Det oplyser jernbaneselskabet Lokaltog til B.T.
Ifølge mediet blev begge lokomotivførere efter ulykken indlagt på hospitalet med alvorlige brud.
»En af lokomotivførerne er fortsat indlagt. De er naturligvis begge påvirkede af situationen og skal have ro til at komme sig over denne forfærdelige oplevelse«, skriver Lokaltog til B.T.
Det var torsdag morgen omkring klokken 06.30, at to tog kørte frontalt sammen på strækningen i Nordsjælland.
I alt 17 personer blev efterfølgende behandlet på hospitalet. Fem af de tilskadekomne var i kritisk tilstand.
ritzau
fortsæt med at læse



























