Sociolog og ph.d.-studerende Frederik Taxhjelm sad klar med diktafon og notesblok i fængslets lille, aflange besøgsrum. Den indsatte blev ført ind af en betjent, og da han fik øje på forskeren, gav det et sæt i ham. Hans hår var uglet, øjnene var rødsprængte, og han havde rester af mad på trøjen.
»Han havde tydeligvis ikke været i bad i lang tid«, siger Frederik Taxhjelm.




























