En skole i Albertslund forskelsbehandlede indirekte en kvindelig, muslimsk lærerpraktikant, da den stillede krav om, at hun skulle give håndtryk til alle uanset køn.
Sådan lyder Højesterets afgørelse i en dom onsdag.
Sagen går helt tilbage til foråret 2019, hvor den lærerstuderende deltog i et velkomstmøde på skolen, hvor hun var i praktik.
Her blev hun præsenteret for sine vejledere.
Da en mandlig praktikvejleder rakte hånden frem for at hilse på hende, tog hun ikke hans hånd, men hilste på ham ved at lægge en hånd mod hjertet og bøje hovedet.
Herefter blev hun indkaldt til et møde på skolen, hvor hun fortalte, at hun afviste at give håndtryk til manden af religiøse årsager.
Skolen stillede krav om, at hun skulle give hånd til alle personer uanset køn. Da kvinden afviste det, stoppede skolen praktikforløbet.
I retten er det Ligebehandlingsnævnet, som har ført sagen mod Albertslund Kommune på vegne af kvinden.
De var enige om, at håndtrykskravet var objektivt begrundet i det saglige formål at sikre ligebehandling af kønnene, og at det var ’et hensigtsmæssigt middel’.
Spørgsmålet for Højesteret var, om kommunen havde bevist, at kravet også var ’et nødvendigt middel’ til at sikre skolens og kommunens mål om ligebehandling mellem kønnene.
Det mener Højesteret ikke, at kommunen har bevist.
Blandt andet mener retten ikke, at skolen på mødet i rimeligt omfang sammen med kvinden afsøgte mulige alternativer - herunder hilsemåder uden håndtryk.
Ingen godtgørelse til kvinden
Der var heller ikke konkrete problemer for skolen på det tidspunkt, som kunne begrunde, at det på mødet var nødvendigt for skolen at modsætte sig en alternativ hilsemåde, hvis den var respektfuld og udtryk for ligebehandling.
Kvinden har dog ikke ret til at få en godtgørelse i sagen.
Ifølge Højesteret kunne kvinden på mødet med skolen have bidraget mere til at finde en løsning, og desuden fik det begrænsede konsekvenser for hende, at praktikforløbet blev afbrudt.
Sagen begyndte med en klage til Ligebehandlingsnævnet, som gav kvinden samt en anden kvinde ret til en godtgørelse på 25.000 kroner, da nævnet vurderede, at der var tale om indirekte forskelsbehandling.
Østre Landsret var uenig og kom i juni 2025 frem til, at der ikke var sket indirekte forskelsbehandling af kvinderne.
Den ene kvinde tog sagen til Højesteret, hvor seks ud af syv dommere har givet hende ret, men ingen erstatning.
Den syvende dommer i Højesteret mente, at det var nødvendigt med håndtrykskravet.
ritzau
