Der var engang, hvor danskerne gik på gaden for at demonstrere mod atomvåben, og hvor udsigten til en europahær var et sandt skræmmebillede for størstedelen af befolkningen.
Men Ruslands krig mod Ukraine og USA’s opgør med 80 års sikkerhedsarkitektur har i den grad påvirket danskernes syn på forsvars- og sikkerhedspolitik. Nu er mange anderledes positivt indstillet over for masseødelæggelsesvåben og ideen om et tæt samarbejde med andre europæiske lande.




























