Ordene var kritiske og hårde på talerstolen. Og der var et krav om, at omverdenen skulle have større respekt for landbruget.
Hvilket var forventet, når flere hundrede svineproducenter fra hele landet onsdag eftermiddag og aften var samlet til et såkaldt krisemøde om regeringens forslag om en bæredygtig omlægning af den store danske svineproduktion og en kraftig reducering af millioneksporten af smågrise.




























