Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

Kinas støtte til Rusland i Ukraine er en stor bekymring, som Løkke vil diskutere med Kinas udenrigsminister.

Løkke har to bekymringer i ærmet før møde med Kinas udenrigsminister

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

To internationale dagsordener står centralt, når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) torsdag aften mødes med sin kinesiske kollega i København.

»Der er Kinas støtte til Ruslands krigsførelse i Ukraine, som bekymrer os rigtig meget, og som også er med til at skade Kinas omdømme i de vesteuropæiske befolkninger«, siger Lars Løkke Rasmussen

»Og så er der handelsubalancerne«.

I forhold til Kinas støtte til krigen i Ukraine nævner Lars Løkke Rasmussen mulige sanktioner mod Kina, som også tidligere er drøftet blandt EU-landene.

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, og Lars Løkke Rasmussen skal holde et formelt møde, og de skal efterfølgende have en arbejdsmiddag i Tivoli.

De kommende dage rejser den kinesiske minister videre på besøg i Sverige, Finland og Norge.

Den bekymring om handelsbalancen, som den danske regering vil drøfte, er ikke et dansk problem.

For selv om EU samlet har et kæmpe underskud i handelsbalancen, hvilket betyder, at EU køber meget mere i Kina, end Kina køber i Europa, så er der nogenlunde balance på handlen mellem Danmark og Kina.

»Når Wang Yi besøger de andre lande, skulle han helst høre det samme budskab alle steder. Og det er jeg ret sikker på, at han kommer til«, siger Løkke.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her