Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Hjemme hos en ung mand, der havde en økse i bukselinningen, fandt politiet blandt andet knojern og strømpistol.

18-årig udgav sig for at være politi og havde økse i bukselinningen

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Da en civil betjent natten til tirsdag tog kontakt til en ung mand i midtbyen i Grenaa, udgav den unge mand sig for at være fra politiet.

Mens betjenten og den 18-årige mand talte sammen, lagde betjenten mærke til, at den 18-årige havde noget i bukselinningen.

Da betjenten bad ham tage det frem, viste det sig, at den unge mand havde en økse stukket ned i bukserne.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Betjenten bad den 18-årige om at lægge sig på maven og tilkaldte hjælp fra en kollega, der ventede i nærheden.

Den 18-årige havde også en peberspray i lommen, og på hans adresse fandt politiet en peberspray mere samt en kasse, der blandt andet indeholdt et knojern og en strømpistol.

Den 18-årige blev anholdt og sigtet for flere overtrædelser af våben- og knivloven.

Han skal tilsyneladende ikke fremstilles i grundlovsforhør, da Østjyllands Politi i døgnrapporten oplyser, at der ikke er planlagte grundlovsforhør i politikredsen.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her